Tag-arkiv: Cykel

I bike Cph + Velo-City Global

Sommerdage i cykelbyen

Sus i håret og vind i skørterne. Byen er bare lidt sjovere, når man oplever den på cykel!

København er denne sommer vært for den største globale cykelkonference nogensinde. Her vil politikere, NGO’er og andre fagfolk fra hele verden mødes for at diskutere cyklens potentiale i forhold til at skabe en bedre verden.

I dagene den 21. – 26. juni vil du på udvalgte steder i byen gratis kunne deltage i større og mindre events som fx Cykelparade, Bike Polo, ”Pimp your Bike” og Cykelskattejagt – alle med cyklen i centrum for de festlige begivenheder.

Jeg ser især frem til de forskellige arrangementer fredag d. 25. juni, hvor der på Halmtorvet sker en masse spændende ting: Bicycle Film Festival Preview, Bike Polo, Allekat – Skattejagt gennem byen og efterfest…

Velo-City Global 2010

I bike Cph

“Cykelkurv” til den minimalistiske cykel

Perfekt “cykelkurv” til alle de ting man ikke lige kan have i en skuldertaske…

Copenhagen Parts Bike Porter

Minimalistiske cykler

Cykelturisme i Danmark

Foråret er kommet, og det kan man for alvor mærke på de københavnske cykelstier. Men hvordan ser det ud i resten af landet, og hvordan går det egentlig med cykelturismen? Med sine 10-12.000 kilomter cykelstier er Danmark et oplagt udflugtsmål for cykelferie, men det kniber med at lokke turisterne til.

VisitDenmark har i samarbejde med en række partnere iværksat projektet ”Den gode cykeloplevelse”, der gennem kvalitative metoder og konkrete studier både i Danmark og udlandet har til formål at opnå indsigt i, hvad turisterne opfatter som den gode cykeloplevelse. Schweiz og Tyskland har forlængst overhalet Danmark på netop dette område – så her burde man kunne tage ved lære og lade sig inspirere.

Men det kræver penge og det kræver konkrete forsalg og ikke mindst viljen til at udføre disse. Når jeg tager på cykelferie, ser jeg gerne, at der er gode og attraktive overnatningsmuligheder med mulighed for at afløse cykel, mulighed for reperation undervejs, gode transportmuligheder med det offentlige – i dag er det ikke videre attraktivt at slæbe cykler og udstyr med i DSB togene.

VisitDenmark vurderer, at der er potentiale inden for cykelturismen i Danmark. Den fælles strategi for dansk turisme (Vores Rejse) har bl.a. som målsætning at øge omsætningen inden for specialiserede rejser med 5,5 pct. i perioden 2007-2015, og dertil kan cykelturismen levere et godt bidrag.

Fixie t-shirts…

Set her: www.flickr.com/photos/tiger-fixie/

Fix Life Ride a Bike

Cykel, fixie, track bikes, nyc…

New York-baseret fotograf Marisa Abaza har stoppet cyklister i NY, taget et billede og bedt dem skrive en kort formulering omkring deres forhold til det at cykle og til deres egen cykel.

Tokyo Fixed Gear i London

Tokyo Fixed Gear åbner nu en fysisk forretning i London. Deres site er overdænget med lækkert udstyr, bl.a. sjældne dele importeret fra Japan. Tjek selv mere her.

Cykelkultur i København

I denne uge har vi den danske fotograf Eva Mertz som gæstelærer, der er på besøg fra Glasgow, hvor hun har kastet sig over cyklisme. Der er med garanti mange områder, hvor man ikke kan sammenligne København og Glasgow – og cykelkultur er i sandhed en af dem.

Eva Mertz er initiativtager tilkunstprojektet No Mean Streets i Glasgow, der har til formål at opfordre til cyklisme og ændre den tunge trafiks opfattelse af cyklisterne i gadebilledet, hvor de bløde trafikanter dagligt er i fare.

Vi har fået til opgave at arbejde med cykelkultur i storbyen, hvilket synes mere relevant end nogensinde før i København, hvor kommunen har som målsætning: København skal være verdens bedste cykelby – når det gælder om at komme både hurtigt og sikkert frem på cykel.

Vi vil fokusere på, om København har mulighed for at blive verdens bedste cykelby, hvad det kræver, og hvor langt byen er fra målet. Kameraet ligges på hylden og stillbilleder bliver i denne uge skiftet ud med et videokamera, hvor vi skal tale med cyklister, (store, små, hurtige, langsomme, unge, ældre, ladcykler, fixie, cykelbude, cruiser, bedstemor, racer etc.), Dansk Cyklist Forbund og Københavns Kommune og få deres syn på København som cykelby.

Kommer man fra Glasgow, hvor de få cyklister dagligt presses og chikaneres af bilister, og oplever København fra en cykel, vil det naturligvis være svært at finde kritikpunkter. Men vi forventer, at de københavnske cyklister har et noget mere nuanceret billede af hovedstadens cykelforhold.

Københavns Kommunes mål, 2015
  • Mindst 50 % af tager cyklen på arbejde eller til uddannelse i København
  • Antallet af alvorligt tilskadekomne københavnske cyklister er mere end halveret i forhold til 2007
  • Mindst 80 % af de københavnske cyklister føler sig trygge i trafikken

Cykel i billeder

I Tove Kurzweils uge fik vi til opgave at vælge en ting, vi holder meget af – og portrættere den. Jeg tog min cykel, eftersom den er langt mere end et køretøj, der fragter mig fra et sted til et andet. Den er identitet. Og den giver frihed til selv at bestemme hvor og hvornår. Den giver mig luft og mulighed for at stikke af. Jeg bruger den, når jeg glad, ked af det, sur, indelukket – har brug for at lade tankerne flyve og tænke – eller det modsatte – og bare lade stå til..

Her er billederne jeg endte ud med:

Den cykel man ikke kan ‘se’ på ovenstående billeder kan så ses her: