Tag-arkiv: film

Lou Reed til NY Photo Festival

I forbindelse med New York Photo Festival lavede Lou Reed et slideshow om glemte bøger og glemte historier – med sin egen musik som underlægning (skal ses i stort format)

Diamantnatten 2010 og et kulturhus

Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant slår fredag d.5. februar dørene op til deres nye arrangement: DIAMANTNATTEN.

Her vil man blandt andet kunne opleve den aktuelle filminstruktør Per Fly og skuespillerinde Sonja Richter, og der vil være særvisning af Flys nyeste film “Kvinden der drømte om en mand” med efterfølgende snak. Ørerne vil også blive forkælet denne aften i Diamanten, hvor Mikael Simpson, Nana Jacobi, Djuna Barnes og Sofus Forsberg er på plakaten.

Den Sorte Diamant er et spændende ‘hus’, der emmer af viden og kultur, og det virker som et yderst oplagt tiltag at lave en mini-mini kulturaften/nat, hvor forskellige genrer inviteres indenfor og får lov at folde sig ud i de flotte omgivelser. Når København nu ikke har et stort kulturhus, så klæder det Diamanten, at de for en aften påtager sig denne opgave. Men når man tænker over det, så burde der vel egentlig være langt flere af sådanne arrangementer hver eneste måned, set i lyset af at København gerne vil føre sig frem som en metropol med fingeren på pulsen og et bredt udbud af kunst og kultur. Med andre ord burde København have et kulturhus, som man kender det fra Stockholm!

Diamantnatten skal være en årligt tilbagevendende kulturbegivenhed i København, hvor publikum kan opleve huset på en ny måde iscenesat med lyd, lys og bevægelse.

Diamantnatten skal være et oplevelsesrum, hvor der gennem hele aftenen og natten udspiller sig forskellige events med indhold, og hvor man kan opleve huset og arkitekturen på en ny og anderledes måde. Publikum vil få udfordret sanserne og gå derfra med en oplevelse ud over det sædvanlige”, udtaler Kulturchef Uwe Bødewadt

The Revival

Wayne Morehart har rejst rundt i Nordamerikanske byer for at filme fixie-riders, der sparker røv! Han har blandt andet lagt vejen forbi Toronto, Montreal, Vancouver og New York…det er vildt, se traileren her:

Og endnu mere her SKITCH

CPH:DOX 09

Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX står for døren, og det betyder et væld af fremragende dokumentarfilm i biffen. Jeg får med garanti ikke set alle de film, jeg gerne vil, men jeg vil gøre mit bedste for at nå nedenstående og ikke mindst slå et smut forbi DOX:CLUB, der i år er placeret i et telt i Charlottenborg/Kunstakademiets gård.

Hele programmet i en pdf-fil

The Family Jams

INSTRUKTØR Kevin Barker
On the road med Devendra Banhart og Joanna Newsom i en eksistentiel og musikalsk søgen efter rødderne

“Selvom den langhårede, langskæggede, Jesus-lignende nyhippie i bar mave ikke mener, at han laver folk-musik, så emmer The Family Jams af netop folk. Da Devendra Banhart, Joanna Newsom og Vetiver begav sig ud på en amerikansk turne i 2004, bevæbnede bandmedlemmet Kevin Barker sig med et håndholdt kamera. Med det filmede han hele touren fra USA’s øst- til vestkyst. “

Villalobos
INSTRUKTØR Romuald Karmakar
Superintim og hamrende hård film om minimaltechnoens mester

“Med sit kompromisløse portræt af den internationalt anerkendte micro house-musiker Ricardo Villalobos fuldender den kontroversielle tyske mesterinstruktør Romuald Karmakar sin trilogi om elektronisk musik og den pulserende klubscene i begyndelsen af det nye århundrede. Gennem nære, øjenåbnende interviews med den ellers så tilbagetrukkede dj introducerer filmen hans musikalske arbejdsmetode og tankegang, ligesom vi bliver inviteret inden for på den famøse Berghain Club i Berlin. I vilde, fluorescerende scener sender Villalobos os ud på et gedigent technotrip, der sjældent har set sin lige i biografmørket”.

gHOsT sOCIETy (SMK)
“boris bertrams splinternye film tanKOgrad om en by i rusland, der får tjernobyl til at ligne
enhver greenpeaceaktivists drøm. Filmens musik uropføres live af ghost society – blue Foundations
filmkomponerende alter ego. radioaktiv kunst”.