Tag-arkiv: interview

Todd Hido: A Road Divided

Enkle billeder og så alligevel ikke. Den amerikanske fotograf Todd Hido har udgivet bogen A Road Divided (Nazraeli Press 2010), der påny cementerer fotografens styrker. Jeg er en stor beundrer af Hidos stemningsfulde og til tider dystre fotografier af ensomme huse i den amerikanske nat, eller de tomme hotel- og motelværelser han fra tid til anden affotograferer (med eller uden piger).

Med A Road Divided har han atter været ude i det amerikanske landskab. Tomme veje og landskaber der skriger af stemning, melankoli og nærværet af fravær. Hido er en gudsbenådet fotograf, hvis fotografier ofte nærmer sig malerier eller stills fra en road movie. Flere af billederne er tydeligvis skudt fra bilen gennem ruden, hvilket giver effekt til og yderligere ramme om billederne. Bedst af alt - jeg får selv lyst til at gribe kameraet og bevæge mig ud i naturen..

Lou Reed til NY Photo Festival

I forbindelse med New York Photo Festival lavede Lou Reed et slideshow om glemte bøger og glemte historier – med sin egen musik som underlægning (skal ses i stort format)

Beach House på Loppen (og i radioen)

Er lige faldet over dette interview og liveperformance med albumaktuelle (og i Kbh koncertaktuelle) Beach House, der spiller behagelig dream pop..på fredag d. 26.2. slipper de deres varme toner løs på Loppen!