Tag-arkiv: Todd Hido

Todd Hido: A Road Divided

Enkle billeder og så alligevel ikke. Den amerikanske fotograf Todd Hido har udgivet bogen A Road Divided (Nazraeli Press 2010), der påny cementerer fotografens styrker. Jeg er en stor beundrer af Hidos stemningsfulde og til tider dystre fotografier af ensomme huse i den amerikanske nat, eller de tomme hotel- og motelværelser han fra tid til anden affotograferer (med eller uden piger).

Med A Road Divided har han atter været ude i det amerikanske landskab. Tomme veje og landskaber der skriger af stemning, melankoli og nærværet af fravær. Hido er en gudsbenådet fotograf, hvis fotografier ofte nærmer sig malerier eller stills fra en road movie. Flere af billederne er tydeligvis skudt fra bilen gennem ruden, hvilket giver effekt til og yderligere ramme om billederne. Bedst af alt - jeg får selv lyst til at gribe kameraet og bevæge mig ud i naturen..

Todd Hido

Jeg er evigt fascineret af den amerikanske fotograf Todd Hido, der søger rundt i natten efter motiver. I denne video får man et lille indblik i, hvordan han arbejder om natten og om dagen på hotelværelser med forskellige modeller.

Todd Hido

Todd Hido

Forleden i undervisningen så vi små optagelser med forskellige fotografer på Youtube. Todd Hido var en af de udvalgte, og jeg er meget begejstret for hans natbilleder af huse og lejligheder. Billeder hvor han formår at skabe vildt flotte og interessante stemninger – mange af billederne har noget nær en cinematografisk stil.

Her kan man læse et interview med den amerikanske fotograf i Seesaw Magazine og se flere billeder.